Menu Luk

Forfatter: Jesper

Opdatering vedr. legepladser

Babygyngen på legepladsen bag ved Hammeren 19 er blevet ødelagt, og den er derfor fjernet.

Gulvet i legetårnet på legepladsen i Plantagen er ved at gå i stykker, vær derfor ekstra opmærksom, hvis jeres børn leger her.

Vi har bestilt både ny gynge og gulv, og det bliver skiftet så hurtigt som muligt.

Tømning af skraldespande

I maj sendte vi en mail ud til alle medlemmer vedrørende frivillig tømning af skraldespandene på vores grønne fællesområder.

I forlængelse af dette kan vi med glæde melde tilbage, at et par medlemmer har meldt sig til at løse opgaven og at skraldespandene derfor vil blive stående.

Tusind tak for det.

Regnvandskloakkerne er til regnvand

Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at regnvandskloakkerne kun er til regnvand, og henstiller derfor til, at man ikke hælder poolvand (fra svømmebassiner i haven), rengøringsvand og lignende i, eller bruger dem som askebæger til cigaretskodder.

Regnvandskloakerne er koblet til vores søer og vandløb og ikke til spildevandskloaken.